De døde børn - på Christiansø - 1744

Jeg må indrømme at jeg lige sank en ekstra gang da jeg i kirkebogen fandt Caspers to små søskende Martha Sophie og Joachim Ernst - og så at de blev begravet på samme dag i marts 1744 - "i deres 7. og 9. år". Hjælp tænkte jeg, de er gået ud på isen og druknet - men det viste sig at der på øen i marts og april 1744 døde 31 børn og 8 familier mistede mere end et barn. Det mest sandsynlige er at det var kopper. Hvis det havde været kolera eller pest så havde der været ligeså mange voksne. Koppeepidemier kom med jævne mellemrum, som man kan se af nedenstående tabel med de år, hvor der er flere eller næsten lige så mange begravelser af børn, som børn der bliver døbt.

år

dåb

begravelser i alt

heraf børn 

dødfødte

1718

17 

25 

22 

 

1722

 

1731

20 

26 

17 

2

1744

32 

34 

31 

 

1752

16 

37 

35 

2

1753

23 

30 

17 

1

Feltskærer J. F. Langhorn - garnisonens læge og kirurg

Langhorn sad 3 mdr. i fængsel det forår i 1744 hvor børnene døde, ikke at jeg tror at han har kunnet gøre hverken fra eller til, men alligevel. Han var blevet dømt til: "At halshugges og begraves udi Galgebakken", for at have løbet fuld og halvnøgen rundt og ville kaste sig ud fra volden og drukne sig, fordi hans unge kone måske havde været ham utro. Desuden havde han opfordret til duel, hvilket var ulovligt. Han havde også i fuldskab stukket sin kårde gennem vinduerne i Barakkerne og truet en af vagterne på livet, slået en af de andre krogæster og det var ikke første gang!

Kongen (Frederik den 5. (enevældig)) omstødte dommen og Langhorn blev lukket ud med en alvorlig advarsel. Øens Commandant, som var en af dommerne i krigsretten, fik en "næse" og en bøde på en måneds løn ligesom resten af den dømmende stab. Øens garnisonspræst, som var uvenner med feltskærer Langhorn, havde også haft en finger med i spillet omkring den hårde dom - han var en stor fortaler for Pietismen, og Langhorn "den arme synder" havde ikke vist sig i kirken et helt år, han havde også spurgt præsten: "Får vi Pandekager og stegt Sild i Himmelen?"

Kilde: Christiansøs Historie af Anker E. Kofoed, Bornholms Historiske Samfund 1961