Kære Lissa Kyhn
Tak for din forespørgsel om navneformen Kiön/Kyhn. I ældre tid (før ca. 1900) var det meget almindeligt at skrive navnene som de blev udtalt, eller efter den retskrivningsnorm som den pågældende person/embedsmand/præst fulgte. Og der var ingen officiel retskrivning at følge før 1892. Et navn som ”Skov” kunne derfor få et hav af former, ”Dal kunne blive til Dal, Dall, Daell, Dahl og Dalh. Først i nutiden er stavemåden blevet fastlagt, sådan at vi fx skelner skarpt mellem Pedersen og Petersen.
Med hensyn til Kiön er det sådan, at man frem til slutningen af 1800-tallet ofte skrev ”i” eller ”j” mellem k og æ/ø: kjærlig, Kjøge, Kjøbenhavn m.v. Med hensyn til ø og y er der flere dialektale forhold, der spiller ind, foruden at man generelt ofte ser en sammenblanding af de to: på sjællandsk siger man fx ”kyd” for ”kød”. Det er bestemt muligt, at navnet slægtsnavnet har haft udtalen /kø’n/ i ældre tid, om ikke andet så dialektalt.
Oprindelsen til navnet Kuhn, Kühn, Kyhn menes at være tysk, nemlig som en form af mandsnavnet Konrad.
Jeg håber du kan bruge dette svar. Skriv hvis der er ting du ønsker uddybet.
Med
venlig hilsen
Michael
Lerche Nielsen
Lektor,
ph.d.
Hans og Søren kunne skrive, jeg har deres underskrift på Marthas skifte fra Chr. Ø år 1730 og de underskriver sig Kiön. Officerernes børn havde en lærer, de andre børn gik i søndagsskole. I Sørens skifte fra 1756 i Rønne har skriveren stavet navnet på fire forskellige måder i det samme dokument og her sniger der sig et y ind. Er det skriveren der bestemmer hvordan ens efternavn bliver stavet? Jeg ved ikke om folk fik en dåbsattest udleveret for 300 år siden, Men de ender alle med at hedde Kyhn på Bornholm - Hans Peder (Sørens førstefødte) der selv er skriver, holder dog fast i Kiøn i de 80 år han lever, men hans børn og børnebørn ender også med at hedde Kyhn, og ikke Kiøn, Kiöne, Kiøng, Kjøng, Kjøn, Kiÿn, Kÿn, Kyng, Kynd, Kønig.
Søster Hanne var i Slagelse Avis her i foråret og journalisten skrev Hanne Køhn - den udgave har jeg ikke set før.
1588 16. april: til Herremenn om aa møte i Slagelse 21. mai for å følge kongens lik til Roskilde - Navneliste med bl.a.: Kiøn, Qvitzow.
(…) til et Gæstgiveri, hvorpaa Peder Kiøn fik Privilegium. Der var særegne Værelser indrettede til Kongen og Dronningen, ligesom Stalde til deres Brug, men dem maatte han ikke bruge til Gæster, og de skulde staa rede og ordenlige i Tilfælde af at de kongelige Personer vilde gæste Stedet. Naar de derimod ikke var tilstede, var det ham ikke forment at herberge godt Folk af Adelen og andre, og dem maatte han huse i det norske (nordiske) Hus paa Gaarden og i sine egne Værelser. Under højeste Straf var det ham derimod forbudt at fiske i Kongens Fiskedamme ved Gaarden, og han skulde have Tilsyn med at ingen andre end de der havde Kongens Ordre gjorde dette. Paa samme Betingelser overdroges Gaarden 1590 til Hans Fisker, der vel er den samme Mand som ogsaa kaldes Hans Damme 1), men der er det mærkelige ved hans Forleningsbrev, at Gaarden her første Gang fremtræder med et nyt Navn, det Navn som Ejendommen har den Dag i Dag og som desuden er overført til den Stiftelse der en Tid havde Bopæl her, nemlig Vartov.(...)
Kiön Juchum Grabov til N. Jeristed herridt