Marthas skifte 1730

Marthas bror Hans Henrik Scheel er ingeniør på Fæstningen Christiansø i 1703 da den skal renoveres


1666-1730 Martha Scheel, gift Kyhn (Kiön)
Trolovet på Chr. ø. på sin fars fødselsdag den 22. aug. 1702,
død på Chr. Ø den 15.3 -  64 år

1672-1740 Hans Sørensen Kyhn, Constabel, Adjudant og Fenrik på Fæstningen Christiansø

Deres børn:

1704-1756 Søren Hansen Kyhn
1706-1751  Joachim Ernst Kyhn, dør som ingeniør på Trankebar den 30. marts, 45 år gammel

Marthas farfar: 1???-1634 Heinrich Scheel (Itzehoe- slægt ?- Slesvig og Holsten) "Efter at ha tjenestegjort i 30-årskrigene (1614-1648) som oberst (1627) under Tilly (Berlin), kom han til Danmark". Af hamburgsk familie, som førte våben visende en sølvbjælke belagt med en krybende orm; overfor bjælken er 2 sølvliljer og nedenfor 1 sølvlilje. Sønnesønnen Hans Heinrich Scheel førte også dette våben.

Marthas farmor: Magdalene Reimers

Marthas Far: 1632-1685 Joachim Scheel, født den 22. aug., død den 5. april 1685 - 53 år.  Inspektør over Københavns volde og Kastellet. Født nær Schwabstedt, gift den 19. december 1663 med Margrethe Catharina Volckersahm (Folchers) i det Reventlowske hus, hvor bruden var i tjeneste. Den 1. Januar 1667 blev han gartner på Koldinghus med en løn på 100 rdl. årlig, men fra nytårsdag 1671 til  den 10. marts 1675 da han holdt op fik han ikke udbetalt sin løn. Han var derefter påny gartner i København, havekunst havde han vel lært under sit ungdomsophold i Holland, indtil han efter anbefaling af generalmajor og kommandant i Kbh. H.C. Schack blev voldmester med konduktørs gage. Den 11. april 1676 sendte han et andragende til kongen om at få dækket sine udlæg til anlæggelse af slotshaven fra ny af på 1662 rdl. Han opnåede imidlertid ikke at få  refunderet beløbet inden sin død. Efter hans død indsendte hans 7 børn et andragende til kongen om dækning af farens udlæg og tilgodehavende løn - de anførte at deres far intet havde efterlad sig og de fleste af børnene var små, et lille hus som faren havde ejet var netop blevet overtaget af kreditorerne. Den 5. febr. 1689 gik Christian den 5. med på at skrive et skøde på en ødegård og et bo i Kalö amt, Draaby sogn "til afgangne Jochum Skeels Efterladte børn oc deris Arfinger til evindelig Arf oc Eiendom". På denne måde fik Joachims børn dækning for farens tilgodehavende af Staten.

Det var Christian den 4. der i 1626 tog det første spadestik til Kastellet, da han ville udbygge Københavns voldanlæg. Han lod en skanse anlægge, der hvor Kastellet ligger i dag. Den skulle beskytte København fra søsiden. Frederik den 3. ville forstærke skansen og efter svenskernes belejring af København i 1658 -1660, blev den hollandske ingeniør Henrik Rüse tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er bedre kendt som Kastellet.

Mor: Margrethe Catharina Folchers 1641-1683 født 10. april i Schwabstedt, Schleswig-Holstein, Preussen, død 4. juli1683 - 42 år gammel. Begge bisat i St. Petri Kirkegård, København.
Martha og hendes søskende:
  1. 1664-1725 Catharina Magdalene Scheel, gift med Chr. Rosbach den 11.dec.1696,  fik 8 børn,

  2. 1666-1730 Martha Scheel født i Kbh. ell. Kolding, trolovet som 36 årig på sin fars fødselsdag 
                                                den 22. august 1702,
    død på Chr. Ø den 15.3. -  64 år

  3. 1668-1738 Hans Heinrich Scheel, Generalløjtnant, født 6. august 1668, død 13. oktober 1738 - 70 år

  4. 1670-1754 Abel Catharina Scheel, født 3. juli, døbt 6. juli  i Kolding, ugift, død 24. marts 1754 i Faaborg,
                                                                                 begravet 29. marts i kirkens store gang. - 84 år

  5. 1672-1748 Anna Dorothea Scheel, født 28. juli, døbt 31. juli i Kolding, blev 76 år. 
                                                                              Gift med Nils Höegh 1657-1742

  6. 1675-1707 Joachim Ernst Scheel, Oberst, duellant født den 13. marts i Kolding, døbt 17. marts, ugift, 
                                               død 14. jan. i Königsberg som afskediget Sachsisk oberst, 31 år gammel

  7. ?1681-1713  Anna Marie Scheel, død den 18. okt. i Odense

  8. 1682-????  Sophie Elisabeth Scheel

Deres mor dør i 1683 - Martha er 17 år og 2 år efter dør deres far. År 1748 søgte søstrene Anne Dorthea og Abel Cathrine Scheel i Faaborg om Pension af Postkassen.

Jörgen Scheel skriver på norsk (om Marthas 2 brødre, jeg har tilladt mig at oversætte efter evne) at Generalløjtnant Hans Heinrich Scheels yngre bror Joachim Ernst Scheel var født i Kolding den 13. marts 1675. om hans afstamning og m.h.t. slægtskabsforhold henvises til artiklen "De ældre led i den i det 17de årh. indvandrede tyske slægt Scheel-Scheele" trykt i Personalhistorisk. Tidsskrift 13 R.V. side 99.

I A.W. Scheel`s stamtavle over slægten oplyses kun om Joachim, at han var "Kaptajn ved de danske tropper i Italien, senere i fremmed tjeneste, død i Königsberg". Joachim blev døbt i Kolding den 17. marts 1675. Fadderne var: Jon Pedersen, rådmand; Johan Adolph, apoteker; Tönde Hansen fra Odense (gift med Anne Margrethe Scheel, datter af Hans Scheel.) ; Margrethe oberst Beenfelds Margrethe Beenfeldt født Fischer gift med. den senere kommandant på Kronborg Poul B, Susanna Marci Scheels (Susanna gift med Marcus S. som faldt i slaget ved Lund 1677) Dorthe Andersdatter (senere gift med Henning Scheel til Tiselholt).

Duellanten Oberst Joachim Ernst Scheel

Joachim gik som slægtens øvrige medlemmer den militære vej antagelig med protektion af sin ældre bror. Han trådte ind i Fortifikationsetaten (Forsvarets bygningstjeneste), hvor han 3. juli 1697 blev underkonduktør. Slægtshistorien af 1757 beretter, at han derefter blev kommanderet til Trankebar og at han ved sin tilbagekomst havde den ulykke at dræbe, nær ved København sin modstander i duel. 

En aften traf han på en person, som pludselig sprang ud af en indkørselsport og hugget til ham i næsen. Joachim sagde: "Jeg kender dig og vi skal kendes ved andetsteds." Da såret var halvvejs lægt, opsøgte han sin mand for at få oprejsning. De gik derefter begge ud af byen og duelleret på kårder og Joachims modstander døde på stedet. For at undgå straf blev han nødt til at finde sig et fristed udenfor riget. Han satte over til Skåne og derfra til Tyskland (via Bornholm?)

Efter nogen tids forløb benådet Frederik den 4. ham, hvorefter han i 1702 afgik fra Fortifikasjonsetaten og blev ansat som major og overkvartermester i staben i det danske hjælpekorps (se herom: K.C. Rockstroh: Et dansk korps´ historie år 1701-1709. 1885.), som under kommando af kongens halvbror feltmarskal Christian Gyldenløve marcherede fra Danmark til hjælp for den Tyske Kejser under den spanske arvefølgekrig. Broren Hans Heinrich Scheel fulgte med korpset et stykke på vejen. Sommeren 1702 deltog korpset i belejringen av byen Mantua i Norditalien.

K. C. Rockstroh beretter i sin bog side 52, at den lange uvirksomhed gav frit spillerum for officerernes private stridigheder og der forefaldt ikke få dueller, af hvilke den mellem majorerne Rantzau og Scheel gav anledning til en del omtale udover det sædvanlige, idet duellerne, når ikke en af parterne blev på pladsen, ellers i almindelighed dulgtes. Scheel og Rantzau havde i nogen tid været uvenner. Scheel blev så udfordret af Rantzau som lige i forvejen havde søgt sin afsked.

Slægtshistorien af 1757 beretter, at uenigheden var en bagatel. Ingen af parterne ville i grunden duellere.

De blev derfor enige om at skyde med pistol for at såre hverandre, men ikke for at dræbe. Rantzau sårede Scheel i låret og Scheel som sigtede for lavt sårede Rantzau i knæet. Ulykken ville imidlertid, at Rantzau blev dårlig behandlet og fik feber. Man ville ikke desto mindre have reddet ham ved at sætte af benet. Dette modsatte han sig imidlertid, idet han foretrak at dø frem for at det blev gjort. Trods dette forlod de hverandre forsonet og som venner. Rantzau lod endog Scheel underrette om at døden nærmede sig for at han i tide kunne tag sine forholdsregler. Efter duellen måtte Scheel holde sit opholdssted hemmelig, indtil stormen om mulig kunne være drevet over.

Frantz Rantzau, født år 1662, dræbt juli 1702 af overkvartermester Joachim Ernst Scheel, se D.A.A. 1930 II side 61 Adelsårbogen anfører Maastricht i Nederlandene som skueplads for duellen i stedet for Mantua. Frantz R. havde været kornet i 1. Sjællandske rytterregi. I 1691 blev han kaptajn ved prins Georgs reg. og i 1700 major ved Rodsten dragonreg., se Pers. Tidsskr. 3. R. V

Den 27. juli 1702 (4 uger før Marthas trolovelse på Chr. Ø) indberettede Gyldenløve duellen til Frederik 4, idet han som vanlig i sådanne affærer gik i forbøn for den overlevende; men overkrigssekretær Chr. Lente svarede Gyldenløve den 15. aug. 1702 således: "Kongen har fået at vide igennem deres Eksellenses indberetning, at der har fundet sted en duel mellem hr. Rantzau og Scheel og at den første er død af sit sår; da også deres Eks. spørger, om de kan lade den sidste komme tilbage til armeen, har Hans Majestæt befalet mig at meddele deres Eks., at da det er den anden person som Scheel har haft den ulykke at dræbe, finder han det ikke passende, at han igen indtræder i hans tropper, eller at deres Eks. betjener dem af ham".

Fra Verona sendte Gyldenløve den 2. sept. 1702 brev til Lente om at han skulle forholde sig overensstemmende med sidstnævntes brev, hvis Scheel "bliver helbredt for sit sår, som endnu er meget farlig".

Joachim Ernst Scheel blev helbredt og gik følgelig ud af dansk krigstjeneste. Han søgte så at blive optaget i den Østrigske Armé. I efteråret 1702 anmodede den berømte østrigske feltherre prins Eugen kejseren i Wien om at kunne engagere Scheel. "der ikke alene vel forestår sin charge som overkvartermester; men tillige er ingeniør og vel funderet i denne profession, således at jeg særdeles vel kunne betjene mig af denne person, ligesom han, der er et meget statelig subjectum, er i stand til at præstere Eders Kejsers Majestæt meget nyttige og gavnlige tjenester. Og da han oven i købet har en affære så at han ikke kan forblive ved de danske tropper, bedes om, at han må engageres med vanlig gage som ingeniørkaptajn".

Engagementet i den østrigske hær gik imidlertid ikke i orden og Joachim Scheel gik da i russisk tjeneste. Mellem den russiske gesandt i Polen Johan Reinh. Patkul og Joachim Scheel blev sluttet en overenskomst, hvorved Scheel blev oberstløjtnant i det russiske ingeniørkorps med ret til senere at avancere til højere stilling og til at beholde sin religion. Han skulle også kunne tage sin afsked efter to eller tre år.

Joachim blev ikke længe i russisk tjeneste; "det stod ham ikke an der" siger en slægtsberetning af 1810. Som det urolige hoved som han var, tog han alt i 1705 sin afsked. Ved dens indvilgelse gav Patkul ham den 13. maj 1705 attest om "at han ved alle anledninger har opført sig og forholdt sig som en retskaffen officer og oberst"

Scheel tog så tjeneste som oberstløjtnant hos Frederik August II af Sachsen - Polen "den stærke", men heller ikke her forblev han længe.

Alt i januar 1707 døde han ugift i Königsberg af en ondartet feber, som afskediget sachsisk oberst.

Den 14. januar 1707 sendte en af Königsbergs borgere underretning om dødsfaldet til Joachims bror den senere generalløjtnant Hans Heinrich Scheel. Brevskriveren oplyste, at han gentagende gange havde besøgt Joachim under hans sygeleje og at alt var forsøgt for at helbrede ham, men uden resultat. Under sygdommen var Joachim blevet opvartet af sin trofaste tjener. Joachim var blevet bisat i Königsbergs Domkirke om aftenen kl. 8; underofficerer fra den derværende Kgl. Garde bar kisten med fakler, derefter fulgte nogen karosser med højere officerer og brave folk. Dagen for dødsfaldet blev ikke oplyst i brevet og Königsbergs superintendantur har nu oplyst, at dødisregistre i Königsberg først blev påbegyndt i 1727, så dødsdagen ikke kan tidsfæstes. Joachim Ernst Scheels gravsted er heller ikke bevaret.

Joachim Ernest Scheel var typen på sin samtids talrige omflakkende eventyrlystne officerer, som var hengivet til dueller og svir og som tog tjeneste i det ene land efter det andet eftersom det passede. I ung alder døde de ofte i ensomhed fjernt fra slægt og landsmænd.

Broren Hans Heinrich Scheel var hans rene modsætning; han var en kongen og fædrelandet til det yderste tro og hengiven officer, som ved sit ihærdige og alsidige arbejde og sin begavelse tilslut nåede op blandt rigets indflydelsesrige, betydelige borgere. To dage efter hans død skrev Christian 4 den 15. okt.1738 til sin gehejmeråd i konesilet Schulin: "Vi taber meget i denne mand " og hans begravelse blev overensstemmende med denne anerkendelse. Uvilkårlig må man sammenligne de beskedne former, hvori Joachims begravelse foregik, med den pomp og pragt, som blev udfoldet, da Hans Heinrich blev stedt til hvile.

I anledning af Hans Heinrich Scheels forestående begravelse skrev Christian den 4., den 5. november 1738 fra Frederiksberg Slot således til general og kommandant i København, Rigsgreve Sponneck:

"Vi vil allernådigst, at ved begravelsen af vor generalløjtnant kommandant i vort Citadel Frederikshavn (Kastellet) også overkommandant ved vor danske og holstenske fortifikationsetat Hans Heinrich Scheel, ridder, af vor til dig betroede garnison skal blive kommanderet 2 oberstløjtnanter til bæring af dannebrogsordenen og kommandostaven og 2 majorer som maskaller ved ligprocessionen og videre 12 infanterikaptajner til at sætte liget i paradevognen og fra vognen til graven i St. Maria Kirke og et ikke mindre antal underofficerer på begravelsesdagen ved kirkedørene ved nævnte kirke".

Som bilag til dette brev fulgte sådant pre-memoria om ligbekendelse:

  1. Udi Citadellet paraderer hele garnisonen og fra volden nest ved porten Sjælland affyres 9 kanonskud.

  2. Udi København på vor Frue Kirkegård paraderer (?) bataljoner og 10 kanoner som fyrer 3 gange 9 skud og imellem hvert 4. skud giver infanteriet en salve af musketter.

Den 7.juni 1738 havde Hans Heinrich Scheel købt et gravsted i Vor Frue Kirke for 250 rigsdaler plus omkostninger på 20 rdl. Kirkens gravbog oplyser, (se Pers. Tidsskr. 8 R. VI side 159), at den 18. november i 1738 om morgenen ved 7 tiden ble generalen bisat "i egen tilkøbt muret begravelse i det sidste kapel på den nordre side tæt ved tårnet". Gravstedet blev helt ødelagt ved Københavns bombardement 1807, da Vor Frue Kirke brændte.

Kilder: Dokumenter i original eller afskrift beroende i det Scheelske slektsarkiv i det Norske Rigsarkiv, Oslo. Hirsch's utrykte biografiske fortegnelse over danske og norske officerer (Det Kgl. Bibliotek)